Books / nonfiction / idebøger

Redebygning for begyndere : 50 kreative projekter til dig der venter barn


Description


Inspiration og vejledning til at lave enkelt babyudstyr, bl.a. ammepuder, tøjdyr, børnetøj og pynt til børneværelset.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Mar. 2013

By

By

Ann Luther Petersen

d. 6. Mar. 2013

Bogen er skrevet til de vordende mødre, der gerne vil forsøde graviditeten med små, overskuelige, kreative håndarbejds-projekter til babyen.

Med denne bog får den vordende mor 50 idéer til kreative projekter, der alle bidrager til at gøre reden klar til den lille ny. Bogen er overskueligt inddelt i 5 kapitler, der fokuserer på henholdsvis teknikker og materialer; ting man skal bruge i den første tid med baby; ideer til babys værelse og påklædning; samt forskellige småting, såsom savlesmække og opbevaringsposer. Nogle idéer kræver strikning, andre hækling eller brodering og i starten af bogen forklares, hvordan man gør. Alle opskrifter, mønstre mv. er nemme at gå til, så alle kan være med. Bogen er sød og charmerende og vil uden tvivl blive et hit blandt målgruppen. Forfatterne Nicoline Olsen og Kristina Fjeldgren Beyer har begge en fod inden for livsstils-magasin-verdenen og det ses tydeligt i bogen, der emmer af retro-lækkerhed med smukke billeder og fint afstemte farver.

Der findes en del lette håndarbejdsbøger med kreative ideer til ting til babyen, bl.a. Velkommen baby : kreative ideer til den lille ny, 2004 af Gitte Schou Hansen. Redebygning for begyndere skiller sig dog ud med sit fokus på den søde ventetid og den kommende mors trang til at lave noget kreativt til sit barn.

Sød og charmerende bog med 50 kreative projekter for den vordende mor.