Bogen henvender sig til læsere med interesse i udforskningen af den menneskelige natur. Bogen udforsker, hvordan vi reagerer i pressede situationer, og hvor langt vi vil gå i kampen for overlevelse.
Grace er nygift og er sammen med sin mand på vej hjem til USA efter at have været i Europa. De sejler med oceandamperen Empress Alexandra, som forliser. Grace er blandt de få, der kommer med i en redningsbåd, men desværre er redningsbåden overfyldt, og kanten af båden ligger lige over vandoverfladen med konstant fare for at tage vand ind. Med i båden er besætningsmedlemmet Mr. Hardie, som hurtigt påtager sig rollen som leder og er den, der tager de nødvendige beslutninger, som fx ikke tage et barn ombord, da selv den mindste vægtforøgelse vil få båden til at synke. Samtidig med at håbet om en hurtig redning svinder, skubbes grænserne for, hvad Grace og de andre vil gøre for selv at overleve. Hvem skal dø for at resten kan overleve? Selvom Grace er blandt de overlevende, der reddes efter 3 uger, er mareridtet ikke ovre, da hun sammen med 2 andre bliver anklaget for et mord begået i redningsbåden.
Helt umiddelbart kom jeg til at tænke på Piers Paul Reads Vi lever!, 1975, som handler om et flystyrt i Andesbjergene i 1972. Af nyere litteratur kan nævnes Pi's liv, 2003, af Yann Martel, som dog har et fantastisk islæt.
En gribende og tankevækkende roman om menneskets natur, og om hvor langt vi er villige til at gå for at overleve.