Books / nonfiction / disputatser

Refleksivitet og kritik : socialkonstruktionistiske subjektpositioner


Description


og kritik giver svar på spørgsmålene: Hvad er videnskabelig viden en viden om? Siger den noget om den del af verden, den skulle undersøge, eller siger den mere om den forsker, der har produceret den, og hans eller hendes baggrund og verdensbillede? Disse spørgsmål er i de senere årtier blevet diskuteret under overskriften refleksivitet, og socialkonstruktionistiske forskere har fremholdt, at videnskabelig viden - ligesom al anden viden - er situeret, og at man derfor må tage højde for vidensproduktionens sociale og historiske kontekst for at forstå og vurdere, hvilken status den har, og hvad den er viden om. Denne afhandling deler refleksivitetsdebattens socialkonstruktionistiske udgangspunkt og dens interesse for forholdet mellem viden, vidensproducent og verden. Afhandlingen gør i første omgang selve refleksivitetsdebatten til sit empiriske genstandsfelt, og gennem diskursanalyser af en række refleksive videnskabelige tekster undersøger den, hvordan de refleksive forskere positionerer sig selv og deres egen viden i teksterne. Resultaterne af analyserne anvendes i næste omgang til at videreføre diskussionen om videnskabelig viden og dens status, og afhandlingen udmunder i et forsvar for en kritisk socialkonstruktionisme, hvor en traditionel videnskabelighed installeres som fast pejlemærke på socialkonstruktionismens gyngende grund.