Regine Olsen (1822-1902) var i en periode 1840-41 forlovet med Søren Kierkegaard. Regine og Sørens ulykkelige kærlighedshistorie er indskrevet i verdenslitteraturen, så derfor har fundet af dagbogen vakt opsigt. Endnu har ingen set det originale manuskript til Regine Olsens dagbog. De fleste eksperter siger den er et falsum, og der er startet en større gættekonkurrence om hvem, der kunne have skrevet dagbogen. Der er gættet på bl.a. Svend Aage Madsen, J. Sløk, J. Nørregaard Frandsen, som har skrevet et fint efterord, hvor han bl.a. skriver: "Litteraturen lever af at give den mulige historie form og mæle...", men han forholder sig ikke til, om dagbogen er ægte eller ej. Pointen i den lille dagbog er, at Regine brød med Søren og ikke omvendt. Den kortfattede, nøgterne, ja i grunden lidt upersonlige dagbog indeholder træk fra dagliglivet i byen og hjemmet, om Søren, som krammer for lidt, og som hun ikke helt forstår, men også lidt om Fritz (hendes senere mand F. Schlegel). I forordet gøres rede for fundet af manuskriptet, hvoraf der er afbildet to sider. Falsum eller ej, spøg eller alvor, det er en indbydende udgivelse, som vil blive efterspurgt og inspirere læserne til at opsøge de kendte kilder.