Regine Olsen, som Søren Kierkegaard var forlovet med i 13 måneder i 1840-1841, har tidligere været bogaktuel med en fiktiv dagbog, der gav sig ud for at være ægte. Teologen, debattøren og forfatteren Sørine Gotfredsen lægger ikke skjul på, at denne bog er fiktion, men den bygger dog også på Kierkegaards breve og dagbøger, og de afsnit er autentiske. Bogen er et billede af et kærlighedsforhold, der fra starten er dømt til at mislykkes. Regine gør ellers alt og ser det som sin næsten af Gud pålagte opgave underdanigt at støtte knudemanden Søren, men han har så mange følelsesmæssige lig i lasten og er så centreret om sin person og sin tænkning, at det ikke går. Gotfredsen er Kierkegaard-kender og -beundrer og får her formidlet Kierkegaards tanker på en lettilgængelig måde. Det synes jeg placerer bogen mellem to stole: Filosofien står i vejen for kærlighedshistorien og omvendt, hvilket gør målgruppen lidt diffus. At romanen også er tung i sproget og opremsende gør ikke læsningen nemmere.