Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Region Syddanmark


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2009

By

By

Marianne Andreasen

d. 23. Feb. 2009

Forlagsserien om de 5 nye regioner er undervisningsrelevant i fx samfundsfag/geografi og temaarbejder. I opgaverne efter hvert kapitel er der mange glimrende diskussionsoplæg. Målgruppen er 8.-10. klassetrin, og desuden kan bogen fint bruges til almindelig oplysning.

I introduktionen bliver områdets store forskellighed set som en positiv udfordring. Det er et stort geografisk område med fx mange øer, mange forskellige erhvervsinteresser - spændende fra landbrug og fiskeri til verdenskendte industrivirksomheder - og ikke mindst et tæt naboskab til Tyskland. Som i de andre regioner er den største opgave sundhed. I denne bog bliver der sat fokus på diabetes, lægevagt, fysioterapi og sociale opgaver. Også psykiatrien med dens mange opgaver bliver beskrevet med hovedvægten på behandling af traume- og torturofre. De mange erhvervsvirksomheder i regionen, deres fremtidige udvikling bliver fremstillet. Ligeledes problemfelterne rent drikkevand og forurenet jord. Turisme og seværdigheder afslutter bogen. Sidst en glimrende skematisk oversigt over samfundets opgaver fordelt på stat, region og kommune. Stikord og webhenvisninger.

Der er ikke umiddelbart andre udgivelser, der specifikt omhandler de nye regioner og deres arbejdsopgaver.

Der er megen læsning i bogen, der primært er til undervisningsbrug, men sagtens kan bruges af den alment interesserede voksne læser. Det er ikke de samme arbejdsområder, der er fokus på i seriens bøger, så man får en bred orientering om Danmark efter kommunalreformen.