Endnu en rystende beretning fra 2. Verdenskrigs dødslejre, oplevet og fortalt af den nu 92-årige kommunist Villy Fulgsang. Sammen 2 journalister har han fulgt i sine egne fodspor fra 1943-45, genset og genoplevet fra dengang han med 149 andre i oktober 1943 blev deporteret til koncentrationslejren i Stutthof. Bogen giver et flot og afrundet billede af et stærkt liv med stor politisk og menneskelig styrke, og også et indblik i de forfærdelige år i Stutthof og den endnu værre afslutning, hvor fangerne i grupper a 1400 mand sendtes på dødsmarcher mod Tyskland fordi russernes tropper nærmede sig. Også mange af Fuglsangs kammerater bliver portrætteret og sammenholdet står markant i bogen. Forfatterne blander den overordnede beretning af begivenhederne med båndafskrifter af Fuglsangs fortælling undervejs i nærmest dramadokumentarisk form, og støttet af mange fotografier fra turen, breve og billeder fra dengang, er det både barsk og intens læsning. Men sandelig også en fortælling om helte, som vores tid fokuserer så meget på. Bogen er spædende og let at læse og oplagt for store børn fra 12 og unge - uden dermed at have sagt, at den ikke også vil have bud til mange voksne også! De 150 navne og en litteraturliste slutter bogen.