Eddie Dickens, 11 år, er nok den eneste normale i denne første bog af tre. Episoder og situationer er uden logik, personerne er mere eller mindre eller mest skøre, og i denne absurde verden jonglerer forfatteren med sprog og begreber på en meget raffineret og underholdende måde. Der sker det, at Eddies forældre lider af en mystisk sygdom og beder en onkel og tante tage sig af ham, indtil de bliver raske. Den alvidende og kommenterende forfatter indlægger små, lige så vanvittige historier, mens vi følger Eddie på rejsen mod Den grumme ende i en lukket hestevogn. På dramatisk vis får de følgeskab af en teaterdirektør, hvis rollespil involverer Eddie, så han bliver taget af politiet og anbragt på Sankt Gyseligs Hjem for Taknemmelige Forældreløse. Herfra lykkes det ham siden at flygte og befri over hundrede børn. Imens er forældrene så grundigt kureret af lægen, at deres hus er nedbrændt, og de kan hente Eddie hjem. Det groteske ses også i de mange små blyanttegninger bogen igennem. En speciel, meget veloplagt form for humor, der angiveligt vil fænge både ved oplæsning og frilæsning fra 5. klasse.