Rune T. Kiddes debutroman er et festligt overflødighedshorn af overtro og virkelighed i en afsidesliggende norsk bygd i 1811. Jegfortælleren er en ung mand, som efter sine forældres død kommertil bygden, hvor han møder en række personer, der er anderledes, end de umiddelbart forekommer. Den fine debut rummer mange store temaer som f.eks.: hvad er virkelighed, og hvad er fantasi? hvem erond, og hvem er god? hvornår går man ind i sig selv, og hvordan slipper man ud igen? Bygdens beboere er en festlig samling originaler, hvor den kloge narrer den mindre kloge. Folklorens verdenligger hele tiden dybt i personerne, og Rune T. Kidde har herved skrevet en eventyr- og skælmeroman, som læsere af Knud H. Thomsen vil tage til deres hjerter. Mange elementer fra Kiddes omfattendeforfatterskab af bl.a. tegneserier og andre bøger kan genfindes her. En underfundig, drilsk og lun humor viser forfatterens dybe sympati for sine personer. Det absurde, det overraskende, detgribende er andreelementer i denne kaskade af fortælleglæde, som hurtigt får læseren til at falde ind i det historiske miljø og synes om det rige persongalleri. Desværre udsender Henrik Martensensflotte new age-agtige omslag nogle forkerte signaler i forhold til bogens målgruppe.