Rejsen til Asturien

Genial fortælling på vers om livet som fordrukken digterbums i Spanien i 1909. Vil begejstre de fleste med hang til humor, poesi og dybde.

Episk langdigt i 5 dele af Emilio Alvarez (1892-1952) om en periode i hans liv, hvor han som 17-årig rejser ud for at deltage i en vens bryllup i Asturien i det nordvestlige Spanien. Man følger hans færden i de regnfulde landskaber, hvor han bevæger sig til fods. Undervejs indleder han et par forhold til kvinder, drikker, brokker sig over kirken, harcelerer over almuens stupiditet og kommer i karambolage med folk. Han deltager også i en poesikonkurrence, hvilket giver ham anledning til at brokke sig over sine indskrænkede digterkolleger og fortælle dem, hvordan poesi bør skrives. Han er ikke modtagelig for andres kritik: "Jeg gider ikke høre på dumme / indvendinger - skriv / dit eget digt eller / hold // din kæft!!". Manuskriptet til digtene blev ifølge Højrups forord fundet i en metalæske i et hus i Galicien omkring årtusindskiftet. Man kender ikke meget til Alvarez' liv, men der spekuleres i, hvorvidt Alvarez er pseudonym for en anden forfatter. Sidste del af digtene antyder dette.

Det er avantgarde og burde kun henvende sig til en smal læserskare, men autoritetskritiske Alvarez kan læses af alle. Vildt morsomt, intelligent og lettilgængeligt. Glimrende forord.

Se også Alvarez' Efterladte digteUdvalgte digte. Man kommer til at tænke på portugisiske Fernando Pessoa, som også legede med pseudonymet, fx Udvalgte digteSe også Alvarez' Efterladte digte. Man kommer til at tænke på portugisiske Fernando Pessoa, som også legede med pseudonymet, fx .

Read the full assessment