Film / nonfiction / kunst og kunstnere

Rejsen til de dødes land : Chr. Lemmerz med Genfærd på Aros


Description


En rundvisning på skulpturudstillingen "Lemmerz genfærd" på Aros med museumsinspektør Marie Nipper, hvor hun sammen med kunstneren Christian Lemmerz (f. 1959) præsenterer nogle af værkerne, som kredser om død, helvede og politisk overmod. Klippet ind i denne film er et interview med Lemmerz om værkerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 2010

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 22. Dec. 2010

Henvender sig til interesserede i nutidskunst og Christian Lemmerz især.

Christian Lemmerz (f. 1959 i Karlsruhe) er uddannet på Kunst Akademiet i København og en del af kunstnergenerationen kaldet "De vilde", der slog igennem i 1980'erne. Lemmerz' værker bærer præg af en grundlæggende skepsis, og han opfattes som en provokatør, hvilket udstillingen på Esbjerg Kunstmuseum i 1994 med døde grise i montrer har været med til at forstærke. Filmen her viser en udstilling på Aros, og seeren er med museumsinspektør Marie Nipper rundt, hvor hun sammen med CL præsenterer nogle af værkerne, som kredser om død, helvede og politisk overmod. Klippet ind i denne film er Erik Meistrups interview med Lemmerz om værkerne, og her falder samtalen på æstetik/etik, ondt/godt - og kunstens opgave i at påpege det fortrængte. Filmen er ikke helt god teknisk: billederne af rundvisningen er af og til uskarpe, og lyden optaget i museet runger. Omslaget er desværre kedeligt i gråt og hvidt og indbyder ikke til udlån.

Filmens tilrettelægger er Erik Meistrup (forfatter og kunstkritiker), der har lavet mange programmer for Mediehus Århus/Kulturbox, bl.a. om Carsten Svennson og Bjørn Nørgaard.

Film om en interessant kunstner, der er kendt i offentligheden, men desværre en film med en del tekniske mangler.