Rejsen til Paradis er en historisk roman om det af Chr. d. 4. og Ostindisk kompagni planlagte merkantile fremstød i Ostindien i begyndelsen af 1600-tallet. Målet var rigdom, ære og magt, detpauvre resultat blev handelsstationen Tranquebar. Romanen centreres om den utrolige sørejse, der var alt andet end paradisisk med sine talrige genvordigheder, forlis, sygdom, kævl og indre splid.Anført under den senere rigsadmiral Ove Gjedde, under hvis kommando læseren finder de to hovedpersoner: den vege adelsmand Erik Grubbe samt dennes tjener (og bogens fortæller) Svend Due, anderledesrustet til at overleve. En stort anlagt historisk roman, der fængsler ved sin indleven i tid og miljø, såvel ved hove som i hytte. Sprogligt ligefrem og karsk formidles tillige billederne af detmere end jævne liv som de 600 søfolk fra samfundets nederste lag fristede ombord på denne første danske sørejse syd om Afrika. Den beregnende og målbevidste Ove Gjedde, drømmeren Erik Grubbe, ikkeden sidste dansker,der gik til bunds i Østens mystik, eller opportunisten Svend Due. Tre historiske skæbner, men måske også tre modeller eller 'løsninger', der udfra nutidige problemerprojiceresbagud i historien? En underholdende bog, der bestemt ikke vil skuffe tidligere læsere af PPs romaner. Nye læsere kan også begynde her.