Books / nonfiction for children

Renæssancen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. May 2006

By

By

Jesper Holtoug

d. 2. May 2006

En virkelig god og grundig all-round-fagbog om renæssancen, hvor man kommer hele spektret rundt. Hele udviklingen i Europa og Nærorienten behandles, især Italien naturligvis, og bogen igennem trækkes der konsekvent perspektiver til Danmark. På samme "helheds-facon" bindes kirke, stat, kunst, teknik, arkitektur og videnskab sammen, så det fremgår, at disse områder ikke kan forstås isoleret, men tværtimod er nøje sammenhængende. Således er videnskabens udvikling snævert knyttet til kirkemagtens rolle og kunstens forandring forbundet med et ændret menneskesyn. Der er store mængder godt og tankevækkende stof at hente i denne gennemillustrerede, men alligevel tekstmættede bog. Bogen vil kunne læses af gode, nysgerrige læsere fra 13 års alderen, mens der ingen øvre aldersgrænse er. Her er ganske enkelt tale om én af de allerbedste, korte indføringer i renæssance-perioden, der findes på markedet, også for voksne. Som undervisningsmateriale vil bogen kunne anvendes i de ældste klasser, men næppe uden omhyggelig formidling, for lettilgængeligt er stoffet ikke, heller ikke selvom materialet er fremragende tilrettelagt og sproget renset for unødvendig fag-snak. Gode registre, tidslinjer og uddybende fakta- og kildebokse findes. Af noget lettere materiale om emnet kan nævnes Da renæssancen kom til Danmark.