Books / nonfiction for children

Reptiler : 182 krybdyrarter til terrariet


Description


Portrætter af 182 reptiler, deres udseende og hvordan de skal passes.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. June 2008

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 2. June 2008

Nysgerrige og nybegyndere, der overvejer at anskaffe sig et terrarium og krybdyr, og som savner en bred oversigt over de mange mulige dyr til anskaffelse blandt øgler, slanger og skildpadder, får med denne bog en god, kort oversigt over 182 krybdyr. Voksne intersserede, forældre, unge og store børn er den primære målgruppe i denne rækkefølge.

I tre afsnit om hhv. øgler, slanger og skildpadder beskrives arterne på én lille side hver med et stort farvefoto og kort tekst om udbredelse og miljø, udseende samt pasning, suppleret med piktogrammer for en hurtig oversigt over fx dyrets størrelse samt basale krav til terrariet. Rækkefølgen i de 3 afsnit er alfabetisk efter det latinske navn, mens oversætteren med forbehold har angivet danske navne på dyrene. Registret er efter de danske navne.

Bogen Terrariedyr er på vej fra samme forlag, men den har jeg ikke set. Med samme forfatter findes Terrariet - en grundbog hvor ganske få af arterne omtales, men den har fokus på pasning og udstyr. Det samme gælder Davies: Hold krybdyr og padder uden problemer, der dog har mange flere arter med og er grundigere.

Udmærket kortfattet oversigt over mange arter øgler, slanger og skildpadder, som man kan holde som hobby og kæledyr. Med den efterspørgsel, der er for bøger om den slags dyr, kan nybegyndere her få opfyldt deres første behov for en grundlæggende orientering.