Games / computergames

Resonance of fate


Description


Actionspil. Rollespil. I en fjern postapokalyptisk fremtid, finder vi de tre hunters, Vashyron, Zephyr og Leanne, der tilsammen udgør en trio der udfører mere eller mindre voldelige jobs.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Apr. 2010

By

By

Søren Skøtt

d. 16. Apr. 2010

Playstation 3. Resonance of fate er et RPG hack'n'slash-spil, som henvender sig til unge fra ca. 14 år og voksne RPG spillere med hang til den japanske tegnestil. Spillet er på engelsk og har kun engelsk manual. PEGI: 16 samt ikon for vold og sprog.

Som spiller styrer man tre våbensvingende freelance-hunters, der er en slags dusørjægere. Handlingen foregår i en postapokalyptisk fremtid i og omkring det futuristiske tårn, Basel, der er menneskehedens eneste opholdssted i en verden på randen af undergang. Man vælger selv sine missioner og opsamler efterhånden en række forskellige heksagoner, der bl.a. giver adgang til nye områder af tårnet med nye missioner. Man får samtidig ekstra points, som kan bruges til at opgradere sine tre jægeres evner. Selvom udforskningen fylder en del, så er spillets store force kampsystemet, som er en kombination af turbaseret strategi iblandet filmiske sekvenser og et real time shooter-spil. Grafisk er det et forunderligt victoriansk inspireret fremtidsunivers, mens lydsiden er en blanding af klassisk filmmusik og street punk.

Spillets grafik ligner "final fantasy"-serien. Kampsystemet er ret unikt, men kunne godt minde lidt om at styre jedi-kraften i Star wars - the force unleashed blandet med spiluniverset i "Valkyria chronicles".

Flot grafik og et kampsystem der, når man behersker det, viser spændende nye sider inden for genren. Det tager noget tid at sætte sig ind i både kampsystem og spillet generelt, så hvis man ikke også nyder rollespilselementet, kan spillet måske virke lidt tyndt. Fans af genren vil dog ret sikkert føle sig kongeligt underholdt.


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2010

By

By

Thomas W Jensen

d. 15. Apr. 2010

Xbox 360. Ambitiøst rollespil, der prøver nye veje. Spillet har en rimelig høj sværhedsgrad. Gode engelskkundskaber er påkrævet. PEGI er 16, målgruppen er fra 14 år.

Handlingen i spillet foregår i en underjordisk by ved navn Basel, efter at en miljøkatastrofe har ødelagt civilisationen. Man spiller én af tre Hunters - som er en art freelance soldater, der skal prøve at få dette middelalderlige samfund til at bestå og vælte en sindssyg leder. Dette gøres ved at klare de mange missioner, hvoraf nogle er tæt forbundet med hovedhistorien, mens andre blot benyttes til at skrabe erfaringspoint og penge sammen. Undervejs kan man købe nye skyde- eller kastevåben, tøj og health kits. I spillet bevæger man sig rundt på dele af et verdenskort. Kun gennem en slags puslespilbrikker får man adgang til større dele af denne underverden. Disse brikker skal vindes eller findes, i det innovative og delvist turbaserede kampsystem, hvor modstandere - bestående af både mennesker og uhyrer - skal skydes. Dette lyder måske forvirrende og er det også i ret lang tid, men ender dog med at fænge. Hverken den manga inspirerede grafik eller lyd imponerer, især er verdenskortet en flad grafik oplevelse. Samtidig er personskildringen ret tynd. Spillet er for 1 spiller.

Spillet kan bedst sammenlignes med andre rollespil til xbox 360 som Tales of Vesperia og Lost odyssey.

Spillet forsøger at forny genren - bl.a. omkring kampsystemet - men alt i alt virker spillets potentiale lidt uforløst. Derudover kræver spillets kompleksitet nogen tilvænning.