Digt om altopslugende queer-kærlighed, break-up og heling. Anbefales til unge såvel som voksne læsere.
Digtbog om queer-kærlighed, som indledes med følgende litteraturterapeutiske passage: "Til mit yngre jeg og alle, der har brug for at høre det, / det skal nok blive bedre igen". Over fire dele fortæller et kvindeligt jeg om sin altopslugende forelskelse i - og brud med - en kvinde. Digtene er kortfattede, ofte metaformættede aforismer, som til sammen udgør et narrativ om heling efter et smertefuldt break-up. Tegninger af Cecilie Harboe Strunge illustrerer digtene, som fx her, hvor følgende digt: "Det er tragisk, er det ikke? // At vide, hun ikke er en, der er forsigtig med ens hjerte. // At dette vil ende i ødelæggelse", er illustreret med en tegning af et hjerte med kniv igennem.
Digtene og tegningerne bruger ofte velkendte hjerte-smerte metaforer, men det er fint og autentisk udført. Ofte får de velkendte metaforer et lille twist, som her, hvor det handler om afhængighed af mennesker og misbrug af alkohol: "Jeg ved ikke, / om jeg vil drukne mig selv / i vodka eller havet." Digtene vil formentlig kunne læses med stort udbytte af unge.
For mere poesi om kærlighed mellem kvinder skal man selvfølgelig læse Sapfos vidunderlige Jeg er grønnere end græsRoser fra PieríaUdsnit eller Roser fra Piería. For mere om brudt kærlighed se Udsnit af Cecilia Engelbrecht HeickFor mere poesi om kærlighed mellem kvinder skal man selvfølgelig læse Sapfos vidunderlige Jeg er grønnere end græs eller . For mere om brudt kærlighed se Udsnit af Cecilia Engelbrecht HeickFor mere poesi om kærlighed mellem kvinder skal man selvfølgelig læse Sapfos vidunderlige Jeg er grønnere end græs eller Roser fra Piería. For mere om brudt kærlighed se af Cecilia Engelbrecht Heick.