Books / nonfiction

Retail-renæssance : om at skabe stærke fysiske butikker i en multichannel-tid


Description


Anvisniger til hvordan den fysiske butik kan styrke sin branding og kommunikation i et samspil med onlineverdenen, bl.a. ved iscenesættelse af brandets værdier og produkter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Aug. 2012

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 30. Aug. 2012

Henvender sig til ledere og medarbejdere indenfor detailhandels-sektoren, der både arbejder med fysiske butikker og e-handel. Oplagt fx til en merkantil opgave fra og med godt handelsskoleniveau.

Mette Skovgaard Frich og Maria Dahl Jørgensen, begge ansat hos Retail Institute Scandinavia, henholdsvis som seniorkonsulent og som chefredaktør for magasinet "Retail+", opfordrer her til øget fokus på det, de ser som en velkommen tendens indenfor detailhandel. Det de kalder "Retail-Renæssance", hvor den fysiske butik fokuserer på det den fysiske butik unikt kan, og ikke på en ofte forgæves konkurrence med e-butikker. De skriver bl.a.: "Retail-Renæssance vil gerne hjælpe dig med at få øje på, hvordan den fysiske butik bliver en stærk salgs- og inspirationskanal i multichannel-landskabet ved at gå på opdagelse i det, vi synes er dens helt unikke potentialer." Bogen er i 3 dele, hvor første del sætter status for den fysiske butiks situation i det bogen kalder "multichannel-landskabet". Del 2 beskriver den fysiske butiks fokusområder. Det er "at sanse", "at bevæge sig" og "at blive mødt". Del 3 har overskriften "Syv arketyper for den fysiske butik". Her fx "butikker som hjemsted for fællesskaber", hvor et eksempel kan være en boghandel med et cafémiljø.

Ikke andre direkte sammenlignelige bøger på dansk, men om trends i forbrugeradfærden fx også Fuldkorn, Foursquare og fandens karle af Flemming Birch.

Bog med et relativt mindre antal lånere på de større biblioteker.