En lille, nem og nyttig bog at have ved hånden - i klassen, på kontoret og blandt skolebibliotekets håndbøger, tilgængeligt for enhver til enhver tid. Stoffet er hentet fra de sidste godt 100sider af Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn i 1986, men er her forkortet efter, hvad den erfarne dansklærer skønner, der er mest behov for. - Bogen fremtræder i typografi ogopsætning overskuelig og nem at orientere sig i. Den vil kunne bruges selvstændigt fra 4. klasse, men med størst udbytte i de følgende år, og den vil være at foretrække til hurtige opslag frem forRetskrivningsordbogen. Til denne henvises dog ofte, så den ene overflødiggør absolut ikke den anden. - Ofte ses i tilknytning til et skriftlig dansk system et sæt retskrivningsregler, men det ersjældent så udførligt som den lille håndbog her. At retskrivningen ikke ændrer sig så hurtigt, som ordbøger / håndbøger er på markedet efter de officielle reglers ikrafttræden, må kun tilskyndeskolebiblioteket til at kunnetilbyde og gøre opmærksom på, når der kommer nye hjælpemidler.