Juraprofessoren Ole Krarup diskuterer ud fra en kritisk synsvinkel en række retsfilosofiske spørgsmål omkring retten og rettens væsen. Hvad er det, der former vores retsbevidsthed eller moral? Retsbegrebet er ikke noget medfødt eller naturgivet. Han anfægter forestillingen om, at der består en principiel skillelinje mellem ret og magt, og en tilsvarende mellem jura og politik, der tillader juriststanden at optræde upolitisk. Retten er magtens sprog, den upersonlige almene retfærdighed eksisterer ikke. Han bringer mange citater fra (rets)-filosoffer tilbage fra Cicero over Machiavelli og til Villy Sørensen, der bl.a. i Den frie vilje (1992) diskuterer retfærdighedsbegrebet. Men derudover kan han til overflod hente støtte for sine synspunkter om retssystemets og dermed samfundets krise i Tamil-sagen og Nørrebrosagen, og han lægger ikke fingre imellem over for den juriststand, der har gjort det til et speciale at fabrikere juridisk holdbare begrundelser for politikernes juridisk uholdbare beslutninger. I noterne er der kommenterede forslag til videre læsning. Jeg vil tro at bogen vil blive brugt på jurastudiet, men som kritisk debatbog vil den kunne læses af alle med interesse for emnet.