Debatbog om det meget følsomme emne forældremyndighed efter skilsmisse. Forfatteren skriver ud fra sine egne erfaringer i det norske retssytem, der tilsyneladende ligner det danske på mange punkter. I hvert fald kan grundsynspunkterne umiddelbart forstås af danskere. Arrild Linneberg og hans kone gik fra hinanden og var enige om at praktisere fælles forældremyndighed. I deres tilfælde indebar det, at de skulle have lige meget kontakt med deres fælles søn, som blev boende. Forældrene flyttede på skift hver 2. uge henholdsvis ud og ind af deres tidligere fælles bolig. Efter et par år krævede moderen pludselig fuld forældremyndighed, hvorpå retsmaskineriet gik i gang. Linneberg gik under retsforløbet efter at få idømt fortsat fælles forældremyndighed - og vandt sagen. Men undervejs måtte han knibe sig i armen og fik skærpet sine holdninger til fader- og moderroller samt forældremyndighedsspørgsmål. Det er disse tanker han her videreformidler i en velskrevet og interessant bog, som bærer præg af hans fag som litteraturprofessor, idet han inddrager mange eksempler fra verdenslitteraturen til uddybning af sine opfattelser. Hans hovedærinde med bogen er opgøret med modermyterne og plæderen for fælles forældremyndighed.