"Elisabeth holder trit med [brormands] vilde kaniner i sin albumåbner "Natten er bare en nat". Den er karakterstærk med Elisabeths halvt syngende, halvt docerende frasering tilsat en åbenhjertighed, der undgår det indladende. Musikken er vitalt rockende - med maskulin snert - og så melodisk perlende, at nummeret afgjort hører til blandt karrierens bedste. Resten af albummet holdes stilrent i en organisk, gammeldags soul/rockklang. Udtrykket er temperamentsfuldt omskifteligt - og det samme gælder det dig og mig-univers, Elisabeth fortsat synger om. Hun har poetisk tæft, men det bliver rigelig digterisk konstrueret og indadvendt, når hun søger at indkredse længsler, passion, begær og forvirring. Så det luner med den skinnende og popsmækre "Glimmerpige", der er udadvendt og humoristisk. Den tilføjer endda livlig dynamik, som virker smittet af Elisabeths ungdomsband Voxpop".