Books / nonfiction / biografier

Richard Møller Nielsen - mirakelmageren


Description


Biografi og sportshistorie med fynboen, bondesønnen og fodboldtræneren Richard Møller Nielsen (1937-2014) som omdrejningspunkt. Han er "mirakelmageren" bag det danske fodboldlandsholds sensationelle guldmedaljer i Sverige i 1992. En fuldtræffer til alle fodboldinteresserede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2021

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. Oct. 2021

Biografi og sportshistorie med fynboen, bondesønnen og fodboldtræneren Richard Møller Nielsen (1937-2014) som omdrejningspunkt. Han er "mirakelmageren" bag det danske fodboldlandsholds sensationelle guldmedaljer i Sverige i 1992. En fuldtræffer til alle fodboldinteresserede.

Med overskrifter som "En af Danmarks helte", "Hvor vejen slår en bugt", "Træning, træning og træning " og "Drømmenes dag" fortæller bogen biografisk om både Richard Møller Nielsens egen karriere i fodboldstøvler og om de år fra 1990 til 1996, hvor han havde succes som træner for det danske landshold. Bogen fortæller også om den kritik han mødte i sin karriere, hvor han paradoksalt nok ofte blev mere hyldet fra udlandet end i Danmark. Tiden efter succes og kulmination i 1992 beskrives med overskrifter som "Efter festen", "Stormfulde højder" og ""De tusinde søers mand". Sidstnævnte overskrift fortæller om Richard Møller Nielsens tid som træner for det finske landshold 1996-99.

Underholdende og faktamættet fodboldbog, som, i denne nye udgave med flere interviews, kommer endnu tættere på den mirakelmager Møller Nielsen ubestrideligt var i fodboldens verden.

Bogen udkom for første gang i 2014 og er revideret og udvidet i denne 2. udgave. Foruden mange nye fotos indeholder bogen nu interviews med nogle af Richard Møllers nærmeste kollegaer, venner og familiemedlemmer. En anden mindre omfattende biografi er Træneren : Richard Møller Nielsens fodboldliv.