Et eksistentielt drama, med Johnny Depp i hovedrollen, om at acceptere en alvorlig sygdom som en dødsdom, men også om at bruge dødsdommen som afsæt for at opdage en dybere mening med livet. Mest en film for Depp-fans.
Da universitetsprofessoren Richard Brown (Johnny Depp) forsøger at fortælle datteren Olivia og konen Veronica, at han kun har et halvt år tilbage at leve i, kommer datteren ham i forkøbet med sin egen store nyhed ved middagsbordet. Det samme gør konen, for hun går i seng med Richards chef. Richard får ikke fortalt sin nyhed, og fremfor at åbne op om sin kræftsygdom og tage imod behandling, vælger han i stedet at bruge den sidste tid af sit liv på et åbent oprør med alt, der irriterer ham. Filmen er også kendt som "The professor".
"Richard says goodbye" er hverken særligt sjov eller rørende. Depp spiller ikke troværdigt som den intelligente professor, og manuskriptet giver ham heller ikke noget klogt at sige. En lang række af spydige kommentarer, som Richard udspyr til sine studerende, hvis hovedformål i filmen tilsyneladende er at lave sjov med feminisme og aktivisme, klinger fuldkomment hult og virker tonedøve.
Filmen er blevet sammenlignet med den opbyggelige Døde poeters klubAmerican beauty, men Depps anarkistiske professor minder mere om Kevin Spaceys rolle i Sam Mendes' American beauty, der også lader til at have inspireret denne film direkte, bl.a. med en tilsvarende familiedynamikFilmen er blevet sammenlignet med den opbyggelige Døde poeters klub, men Depps anarkistiske professor minder mere om Kevin Spaceys rolle i Sam Mendes' , der også lader til at have inspireret denne film direkte, bl.a. med en tilsvarende familiedynamik.