Books / fiction for children / roman

Ricky Ricotta & Megarobotten mod moskitomutanterne fra Merkur


Description


Musen Ricky Ricotta og hans ven, den kæmpestore robot, kommer på arbejde, da deres by bliver angrebet af gigantiske myg, der kommer helt fra planeten Merkur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Jan. 2015

By

By

Bo Knudsen

d. 21. Jan. 2015

Sjov og ballade for ca. 5-9-årige. Især til højtlæsning på tomandshånd, men mange på 8-9 år kan godt læse Ricky Ricotta-bøgerne selv.

I 2006-2007 kom 6 bøger om Søren Skoleost. Den første var Søren Skoleost & Megarobotten. Nu kommer de første 3 bøger igen med nogle ligheder: Handling og tekst er (så godt som) uændret. Og nogle forskelle: Søren hedder nu Ricky Ricotta ligesom hjemme i USA. En ny tegner har illustreret i farver. Og så er nogle af bogens "vend-o-rama"-sider nu blevet til tegneserie. "Vend-o-rama" er sider, der skal bladres lynhurtigt frem og tilbage, så der skabes bevægelse i billederne. Og endelig er papiret nu blankere og mere solidt end før. Musen Ricky får en stor robot, der hjælper ham mod skolens bøller. Og sammen redder de to jorden fra dels Professor Stinker von Slem og dels fra invasion af væsener fra Venus og Merkur.

"Ricky Ricotta" bliver lige så populær som "Søren Skoleost". De nye airbrushlignende, tegnefilmagtige tegninger er sjove, og det mere solide papir vil give bøgerne et længere liv. Det er bare sjov og pjat, men virkelig underholdende.

Kan bedst sammenlignes med serien om "Kaptajn Underhyler", også skrevet af Dav Pilkey.