Games / computergames

RICO


Description


Shooter. Du er strisseren der sparker døre ind og rydder bulen for kriminelle. Demonterer bomber og samler spor, så du kan få point til opgradering af dine våben og udstyr. Spil på split-screen med en ven eller gå online og konkurrere med andre på samme level i leaderboardet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. June 2019

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 26. June 2019

Du er strisseren der sparker døre ind og rydder bulen for kriminelle. Demonterer bomber og samler spor, så du kan få point til opgradering af dine våben og udstyr. Fra 12 år.

RICO er en første-persons shooter, som har ladet sig inspirere af de mange film og TV-serier med politiet i hovedrollen. Spillet har en relativt enkelt, om end ganske udfordrende koncept: spark en dør ind og hav din gun parat til at tage sig kærligt af forbryderne efter princippet: skyd først, spørg bagefter. Inde i lejlighederne er der forskellige udfordringer som skal løses, lige fra demontering af bomber til indsamling af spor. Har man succes med ovenstående, vanker der belønninger i form af nye våben og andre godter, som kan hjælpe en videre i spillet. Spillet rummer mulighed for en offline co-op med split-screen eller man kan gå online og konkurrere mod andre på samme level fra leaderboard. I case mode skal man arbejde sig igennem et forbrydernetværk, indtil man til sidst tager bossen for det hele ud af spillet. Sprog: engelsk.

Selv om der findes langt mere sofistikerede og omfattende FPS-spil på markedet, kan jeg faktisk godt lide enkelheden i dette spil, og især co-op delen fungerer fint. Gamere som gerne vil have et hurtigt spil uden at skulle ud på en langstrakt læringskurve, vil sikkert finde RICO underholdende. Eneste minus er de lange loadetider på begge konsoltyper. PEGI: 16 med ikoner for vold og grimt sprog. Kan spilles fra 12 år.

Spillet kan minde lidt om Payday-serien og lidt fjernere om Borderlands-serien.