Books / fiction for children

Ridder Sille og Baron von Rumpe


Description


Billedbog. Sille og hendes venner leger riddere og pludselig er de i middelalderen. Den onde dronning sætter Ridder Sille på tre farlige prøver. Hun skal bl.a. ordne en drage. Kan hun klare det?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2006

By

By

Else Lerche

d. 14. Feb. 2006

Den handlekraftige Sille mødte man første gang i 2005 i Sørøver-Sille og Skipper Snotfinger. Den nye billedbog er skabt over samme form, handlingen flyttes fra realplanet over i fantasiens verden. Sille, Mads og Mille leger riddere. Fæle Frede trykker hjelmen ned over Silles hoved. Og så er de tilbage i middelalderen, hvor den onde dronning Flora sætter Sille på tre prøver, at besejre Baron von Rumpe, at ordne dragen, og at befri fangen. Sille klarer det hele, og dronningen flygter med sin musikant, der ligner Frede, fra den frigivne drage. Og så er de tilbage i hverdagen. Der er fart og spænding over handlingen, som også rummer en god del humor og opfindsomhed. Det hele er fortalt i et livligt, varieret sprog. Stemningen i illustrationerne svarer fint til tekstens. De både støtter og udvider den, bl.a. med små sjove detaljer. De er malet i kraftige farver i den mørke ende af skalaen, og de er tegnet i en lidt grov, let karikeret og udtryksfuld streg. Billedstørrelsen varierer fra helsides til noget mindre. Forsiden af Ridder Sille på vej op ad en lodret mur, og den spændende bagsidetekst skal nok lokke læsere til, fra 4 år og af begge køn, hvad enten de kender Sille i forvejen, eller først møder hende nu.



Information and editions