Books / fiction for children / roman

Ridestævnet


Description


Petrine glæder sig til stævnet i rideklubben. Men et par uger før stævnet begynder hendes pony Pjok at halte. De ringer til dyrlægen. Kan Petrine og Pjok nu ikke deltage?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2008

By

By

Vera Jensen

d. 14. Nov. 2008

Bogen er rettet mod hesteglade piger fra ca. 8 år. Det er en typisk seriebog, som børnene måske allerede er fortrolige med. Den er let genkendelig med sin forside med gæv hestepige og sød pony.

Forfatterne har skrevet adskillige bøger i hestepige-genren. Indholdet består af en enkel problematik, der løses hen ad vejen. Denne gang skal Petrine og hendes pony Pjok deltage i et stævne i rideklubben. Petrine glæder sig meget - også fordi hendes to gode veninder Laura og Rikke også skal deltage. Men uheldet er ude, og Pjok begynder at halte. Petrine kan nu blive nødt til at ride på en stor pony, Sigrun. Men Pjoks hævelse på det ene ben fortager sig, og han er klar til stævnet, som de tre piger naturligvis vinder. Det er en sød og enkel historie, der finder på små dagligdags problemer og derefter lader en løsning dukke op. Alligevel vil der være rigelig spænding for de piger, der i forvejen kender miljøet fra rideskolen og er fortrolige med de forskellige ride-udtryk.

Bogen afviger ikke fra de øvrige i serien, hvad angår sværhedsgrad, stil og tema. Den minder meget om en anden hesteserie af Lin Halberg, der hedder Rap og handler om hesten Sigge og Agersø Rideskole. Bogen vil sikkert blive modtaget med glæde af de små piger, der ikke ønsker at blive overmandet af tunge eksistentielle problemer.

Det er en sød lille bagatel, hvor barndommen idylliseres. Den unge målgruppe vil dog helt sikkert elske denne harmløse bog.