Books / nonfiction for children / biografier

Rihanna : superstjerne fra A-Z


Description


Om popsangeren Rihannas (f. 1988) liv og karriere fra opvæksten på Barbados til successen som sanger, mode- og stil-ikon.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2011

By

By

Lars Larsen

d. 20. Oct. 2011

En hurtig bog om et flygtigt emne til fans fra 13 til 16 år og andre med interesse for Rihanna og popbranchen.

274 sider om stilikonet Rihannas foreløbige karriere og om hendes baggrund. I 114 alfabetisk ordnede artikler fortæller den stort og småt om hendes barndom og opvækst i Bridgetown på Barbados. Der er artikler om gymnasietiden og om hendes engagement i nødhjælpen til det jordskælvsramte Haiti. Om mode, tatoveringer og talentshows, men allermest om karrieren og de mennesker, der er omkring hende, privat og professionelt. Bogen vrimler med navne på solister og grupper, hun har arbejdet sammen med. Indholdet stammer fra interviews, fra Facebook og fra Twitter, og artiklerne bliver leveret i et lettilgængeligt sprog, der appellerer til målgruppen. Der er pink bokse med hit- og sætlister, faktaoplysninger og personer af særlig betydning. Teksten er sat i en letlæselig typografi og den suppleres af halv- og helsidesfotos af Rihanna på og uden for scenen, og af hendes familie, venner og kolleger.

Svarer i udstyr og opbygning til Justin Bieber - superstjerne fra a-z (2011/36). Der findes ikke andre bøger på dansk om Rihanna.

Stort og småt om Rihannas liv på og uden for scenen, som nok skal finde sine læsere blandt fans og nysgerrige.