Books / fiction / dramatik

Rindal - 8 billeder


Description


Et skuespil om kunsten og kulturens væsen, de rigtige meninger og den debat, der altid er om kunststøtte. 3 roller, 1 scene/location. Varighed: Ca. 90 min.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Feb. 2015

By

By

Kent Skov

d. 2. Feb. 2015

Teaterstykke om kunststøtte og kulturdebat med afsæt i en historie om finkulturens fjende og folkets helt Peter Rindal. For interesserede i kunstdebat.

Enakters skuespil i 8 billeder for 3 skuespillere. Det overordnede tema handler om smag og holdninger til kunst og lagerforvalteren Peter Rindal, der midt i 1960'erne sagde sin mening om den elitære og "uforståelige" kunst, der fik statsstøtte via den nyetablerede kunststøtte. Det udløste stor debat dengang. En debat der jævnligt blusser op. Stykket har samtidig et metaplan, hvor spillerne selv indbyrdes fører en dialog om statens støtte til teaterkunsten.

Stykkets forfatter søger at omkalfatre det omfattende emne, som debatten om statslig kunststøtte har udgjort siden 1960'erne, hvor Rindal indtog den "lille" mands stemme og sagde fra over for det, vi i dag kalder smagsdommeriet med støtte til avantgardekunsten, der sidst i 1960'ere bl.a. omfattede Bjørn Nørgårds omdiskuterede værk "Hesteofring". Skuespillerne indtager på skift også rollerne som de kunstnere, kulturfolk og politikere, der omtales: Rindal, Bomholt, Jørgen Leth og Klaus Rifbjerg. Stykket er nok relevant og morsomt, men også en kende uoverskueligt. TLL tager mange spændende delemner op, men stykket vil umiddelbart for meget og lander ikke rigtig de spidse pointer.

Andre skuespil om kunst er KunstAnna og tyngdeloven og Jepsens Anna og tyngdelovenAndre skuespil om kunst er Kunst og Jepsens .