Ringen sluttet

Ringen er sluttet med dette 5. erindringsbind på 5. år fra Erik Nørgård. Det handler om tiden på Politiken i 60'erne og indtil Nørgård pensionerede sig selv som 40-årig i 1970. Der er ikke så meget tilbage af libertineren og gavtyven, som i de foregående bind. Nørgårds underdrejede beskedenhed og selvironi er også noget nedtonet i dette bind, hvor hans status som stjernejournalist med indflydelse på dansk presse og ikke mindst dansk retspolitik var markant. Nørgård havde med forbavsende resultater involveret sig i og beskrevet den grimme lov, psykopatforvaringen, overbelægningen på Kommunehospitalet, mindreårige drenge i fængslerne, håndjernssagerne, osv. Hvor specielt de første 3 bind var præget af fest, farver og ungdommeligt overmod, er dette bind et eksempel på en uhyre arbejdssom og initiativrig journalists arbejde og arbejdsresultater. Nørgård sætter ikke sit lys under en skæppe. Men hvorfor skulle han også det? Han var kendt, agtet og frygtet i store dele af det danske (rets)politiske system. Kun Ritt Bjerregaard, fremgår det, anede ikke, hvem han var! Bogen er lige så meget pressehistorie som personalhistorie. Og den fungerer fint på begge niveauer.

Read the full assessment