Find den klodsede noob inden han laver alt for mange ulykker! Bogens opgaver kan løses af 5-10-årige. De yngste kan dog med fordel få hjælp til opgaver og oplæsning fra den voksne.
Myldrebog, som foregår i det populære Roblox-univers, hvor den uheldige noob skaber forstyrrelser og kaos i flere af platformens allermest populære spil; han må straks stoppes! På bogens 15 dobbeltopslag skal læseren finde noob'en og 6 andre figurer, fx Builderman og Mr. Robot, der også er på jagt efter noob'en. Figurerne præsenteres kort indledningsvis, sammen med en oversigt over de spil-universer, hvori der skal ledes, blandt andet "Jailbreak", "Zombie Rush" og "Clone Tycoon 2". Bagerst findes desuden yderligere opgaver til hvert enkelt opslag.
Et sikkert hit hos de mange eventyrlystne Roblox-fans. Farverige og detaljerede myldrebilleder med genkendelige motiver og sjove opgaver, der er tilpas udfordrende, uden at virke uoverskuelige, og med rig mulighed for at differentiere sværhedsniveauet efter alder og evner. Her er garanteret timevis af hyggelig og sjov adspredelse.
MyldrebogRoblox foregår i et Lego City-univers og indeholder, foruden myldreopgaver, også "find 10 forskelle"-opgaver. I guiden Roblox kan spillere finde masser af tips til nye oplevelser med spillet, foruden en sjov Roblox-quizMyldrebog foregår i et Lego City-univers og indeholder, foruden myldreopgaver, også "find 10 forskelle"-opgaver. I guiden kan spillere finde masser af tips til nye oplevelser med spillet, foruden en sjov -quiz.