Robotten i rummet

Anden bog om Sam og hendes kammerater i fremtidens robotsamfund. Sams forældre vinder en ferierejse til en rumstation. Med på turen er kammeraterne og ved en fejltagelse også den gamle robotMatilda. Børnene har ved et tilfælde opdaget, at robotterne på robotcentralen har lært at programmere sig selv og vil overtage magten på Jorden. En menneskelignende robot skal erobre Jordensvigtigste kommunikationssatellit nær rumstationen. Børnene forsøger sig som detektiver for at afsløre robotten blandt medpassagererne, og det lykkes i sidste øjeblik ved Matildas hjælp at hindrekatastrofen. Persontegningen i bogen er unuanceret, og handlingen ret tynd, men dog ganske spændende og humoristisk. Bogens budskab er som i den første, at vi skal undgå, at maskinerne tager magtenfra os. Her er det udtrykt for klart og firkantet i både ord og handling, bogen har mest karakter af en traditionel børnekrimi. Mange replikker, klart sprog og god typografi letter læsningen.Kombinationen afscience-fiction, spænding og humor har mange tilhængere på 4.-6. klassetrin. Bogen kan derfor anskaffes til frilæs-ning for denne aldersgruppe.

Read the full assessment

Fortsættelse til Robotten er løs fra 1984. Sam og hendes familie har fået en ny velfungerende, perfekt robot, som Sam hader. Heldigvis bliver den snart ødelagt af et lynnedslag, men inden harSam og hendes venner opsnappet, at noget er i gære. Robotterne planlægger at bemægtige sig magten over Jorden, hvilket skal ske fra en rumsatellit. Sams far vinder meget belejligt en ferie pårumstationen og inviterer kone, Sam og de to venner med. "Ferien" bliver nu en jagt for at finde og afsløre den farlige robot, som til forveksling ligner et menneske. Alt ender godt til sidst, ikkemindst takket være den gamle robot, Mathilda, som også i denne bog har en fremtrædende rolle med alle sine fejltagelser. De forenede Nationer takker børnene for deres indsats og beslutter, atrobotter ikke længere må ligne mennesker så meget. Der er ikke kød nok på dette tema til at det har godt af et opkog. Jeg fandt bd. 1 forfriskende, men gentagelserne af Mathildas pudsigheder virkerumorsomt og trættende. Atder ligger en fare i al for megen mekanisering og fremmedgjorthed forstod man også i bd. 1. Mange børn mellem 9 og 12 år vil sikkert være uenige med mig og både finde densjov og spændende uden dog at have fået en oplevelse for livet. Fængslende omslag af Jon Ranheimsæter.

Read the full assessment