Efter Rode-Rikke og Rode-Rikke vil flytte kommer nu 3. bind. Omslagstegningen, der er helt anderledes naturalistisk end de 2 andre bøgers, viser Rikke danse ved en diskoteksagtig fest. MenRikke går stadigvæk i 5. kl., og alle de kendte personer er med. Skoleinspektøren med det fra litteraturhistorien kendte navn, lidt højtidelig og selvglad, taget lige på kornet, da han påkommunikationsmødet fortæller om festen for de store. Men de små vil også lave fest, de laver oprør, og pynter i hemmelighed gymnastiksalen. Det stressede dagliglivs problemer kommer i en rækkesjove episoder, fars mislykkede slankekur, postyret med bibliotekets hjemkaldelse (som skolebibliotekar kan man blive misundelig ved beskrivelsen af virkningen), butiksrapseri, togforvekslingen påskovturen. Alt ender med en flot fest for de små fra 1. til 5. kl. Handlingen er skrevet i en let og elegant stil, med en glimrende gengivelse af den særlige, lidt overfladiske Københavnsomegns-jargon lige så godt som i»Krumme-bøgerne«. Bogen vil blive en udlåns- og oplæsningssucces fra 4. kl. til 7.-8. kl.