Røde hænder

Grøndahl er vel mest kendt for Lucca, 1998, men har skrevet en række fremragende romaner. Det er denne roman også, velskrevet og med et godt tema. En sommeraften i 1970'erne sidder fortællleren i hovedbanegårdens værelsesanvisning. Her henvender en ung pige sig, som lige er ankommet fra Tyskland. Hun får anvist et værelse, og forsvinder så og efterlader sig blot en nøgle til en garderobeboks, som siden viser sig at indeholde en pose med masser af D-Mark. Senere møder han igen kvinden og får hendes baggrund i det tyske radikale miljø, hvor Baader-Meinhoff gruppen spiller en afgørende rolle. Hun er ufrivilligt kommet ind i miljøet og spiller en rolle som nyttig idiot, uden at hun selv indser, hvad hun er i gang med. Mordet på en uskyldig bankmand er den udslagsgivende faktor, der får hende til at revurdere sit liv. Sammen med fortælleren tager hun tilbage til Tyskland for at overvære retssagen mod de to terrorister som begik drabet, og som efter mange år er blevet udleveret fra Syrien. Retssagen og den efterladte enke spiller en stor rolle, og det erotiske forhold mellem fortælleren og kvinden spiller også ind, men hun er en person, som ikke er til at holde på, så hun forlader fortælleren, mens alt ellers ser lyst ud. Grøndahl kan fortælle, er helt inde under huden på sine personer og beretter den skæve historie med tjek på alle detaljer. Flot historie, vel fortalt.

Read the full assessment

Fortættet roman om en dansk kvindes andel i en terroraktion i Vesttyskland i 1970’erne og om at møde hinanden for sent i livet. Jens Christian Grøndahls nye roman er en lille intens og fortættet sag o...

Read review