Forfatteren til den roste Kaptajn Corellis mandolin skriver her en lille perle af en biografisk fortælling om en legendarisk fårehund, der fik rejst en statue efter sig i den lille nordvest-australske by Dampier. Den virkelige hund blev (f.1971- død 1979) fik et eventyrligt og begivenhedsrigt hundeliv, hvor bogen fortæller de virkelige begivenheder, mens menneskene er opdigtede. Kilderne er to sjældne bøger forfatteren har lånt på små australske biblioteker. De korte fortællinger om Røde Hund er skrevet i en humoristisk, hyggelig, lidt gammeldags stil, der minder mig om de finurlige skrøner fra f.eks. Mark Twain. Her berettes om Røde Hunds ry som en altædende hundeskraldespand og dens mange møder med mennesker, der holdt af hunden, som blev helt sin egen hund, ejet af ingen, men med en utrolig snude for at bjæffe sig lige ind i folk på bløde hundepoter. Meritterne starter, da hunden snupper en hakkebøf af barbecuen, stikker af hjemmefra og snart bliver berømt og berygtet som Røde Hund. Det er en sjov lille samling af fortællinger, der måske ikke vil tiltrække samme læsere som Kaptajn Corellis mandolin, men snarere de som holder af små velskrevne fortællinger og skrøner, der bygger på virkeligheden.