Film / fiction / krimi

Røde ulv


Description


Kvällspressens stjernereporter Annika Bengtzon sættes til at undersøge mordet på en kollega. Mordet viser sig at have rødder tilbage til en 40 år gammel terrorsag, hvor en venstreekstremistisk gruppe var på spil.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2012

By

By

Ulrich Breuning

d. 23. Nov. 2012

Opus 4 og 5 i denne seks films-krimiserie, der har afsæt i Liza Marklunds populære romaner, henvender sig som forgængere og efterfølger direkte til læsere af forfatterskabet og kan formidles sammen med bøgerne som en fortolkning i levende billeder. Og bredere til det store publikum, som nyder spændingslitteratur i læselampens eller fjernsynsskærmens lys. I særdeleshed den svenske samfundsorienterede variant.

Kvällspressens stjernereporter Annika Bengtzon sættes til at undersøge mordet på en kollega. Mordet viser sig at have rødder tilbage til en fyrre år gammel terrorsag, hvor en venstreekstremistisk gruppe var på spil. Annika stresser, er i livsfare og har knas i ægteskabet! Og det giver yderligere stress i en ny sag, hvor en rollemodel af en politimand bliver myrdet og hans søn kidnappet. Men politimanden havde en mørk side, som Annika kaster lys over. Igen med livet som indsats! Sjöwall og Wahlöö skabte med deres samfundskritiske politiromaner i 1970'erne et univers, som senere forfattere som Henning Mankell og Liza Marklund stadig må forholde sig til.

Liza Marklunds romankarakter Annika Bengtzon har tidligere optrådt på film, hvor Helena Bergström gestalter figuren. I denne serie fra 2012 er det Malin Crépin, som spiller den handlekraftige journalist, der konstant er splittet mellem job og familieliv. På den måde er hun i familie med sporhunden Sarah Lund i tv-serien Forbrydelsen.

Trods forudsigelighed er der generelt tale om en solid og seværdig serie. Men ikke et must.