Børnemusiker og sangerinde Stine Michel er en aktiv dame. I løbet af de sidste ti år har hun udgivet en håndfuld album, modtaget en Danish Music Award og givet hundredvis af koncerter for børn og voksne landet over. Michel er funderet i den nordiske vise- og folk-tradition, og hendes optræden er en blanding af musik, teater og fortælling. Nu er Michel gå sammen med to andre musikere, organisten Lise Dynnesen og jazzbassist Morten Lundsby, om en ny koncertfortælling inspireret af Selma Lagerlöfs Kristuslegende "Rødhalsen", hvor nyskrevet musik, dans og fortælling går op i en højere enhed. "Rødhalsen" kan opleves live på forskellige biblioteker og medborgerhuse i løbet af efteråret.