Nu er jeg ikke specielt bekendt med Holtes topografi, som spiller en væsentlig rolle i bogen, men disse horrorfortællinger udspiller sig i og omkring denne nordsjællandske lokalitet. Forfatteren skrev den roste roman Vlad i 1995 om Grev Dracula. Også med Rødt... har hun skrevet en række genrebevidste gyserfortællinger, og det er næppe tilfældigt, at Edgar Allan Poe's The Sphinx bruges som afsæt for een af historierne. Dels er der en gotisk tone over bogen dels antyder brugen af Poe's novelle, at de græsselige hændelser måske er øjenbedrag eller sindbilleder på personernes indre dæmoner. I al fald er bogens 6 fortællinger befolket af u-menneskelige gestalter, som vil menneskene til livs. Der er gennemgående personer og u-personer i fortællingerne, ikke mindst frk. G.G., den personificerede, underjordiske ondskab. Der tages mange afsæt i gysergenren i disse år, men denne gren af genren er ikke den mest benyttede. Jeg synes bogen er en stilbevidst, interessant og af og til gysende oplevelse. Jeg tror til gengæld også at mange unge vil finde der er lidt for meget "folkemindesamling" over den.