Books / nonfiction / opskrifter

Røgning - for smagens skyld : rundt om Østersøen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Mar. 2014

By

By

Line Hoffgaard

d. 27. Mar. 2014

Kombineret hobby- og kogebog for dem, der vil vide mere om røgning af madvarer derhjemme. Det visuelle udseende er ikke helt på højde med mange af tidens visuelt flotte kogebøger og den vil i høj grad appellere til dem, der går direkte efter emnet.

Ny 4. udgave af Røgning for smagens skyld. Bogen kommer omkring processerne omkring røgning af madvarer: bl.a. hygiejne, saltning, bygning af røgeovn, røgning i kuglegrill, besøg på forskellige røgerier og et mindre udvalg af opskrifter inddelt i fisk, kød og andre produkter. En del tekst er genbrug fra tidligere men i redigeret form. De største ændringer er en udbygning af afsnittet om røgeovne, eksperimenter med andre røgmaterialer og -metoder og lidt flere opskrifter. Ny forside og tilføjelse af undertitlen "rundt om Østersøen". Et afsnit om krydderurter er fjernet. Forfatterne holder kurser og foredrag om emnet.

Der findes et mindre udvalg af bøger om emnet, senest Røg : lær alt om røgning af mad på grillen af Jamie Purviance, fra 2013, hovedsageligt om røgning på grill og med et større udvalg af opskrifter. Kringelbachs salte- og røgebog, 1990, 5. oplag i 2007, med opskrifter og bygning af røgeovn. Anskaffelse må bero på erfaringer med Røgning for smagens skyld, som er kommet i 3 udgaver siden 2008.

Udmærket introduktion til røgningens kunst med et mindre udvalg af opskrifter. Bogen bidrager ikke med meget nyt i forhold til tidligere udgave. Anskaffelse kan fint erstatte slidte eksemplarer.