Rolf og Rikke og skyggerne ved søen

Rigtig spændende bliver trivikrimien om Rolf og Rikke aldrig. Børnene tager med deres far på en skriveopgave i Sveriges skove. Faderen skal skrive om bævere, og børnene får lov til at være med. Personerne er kække og friske, men de kommer aldrig til at leve. Der lægges mange falske spor ud til læseren. Et mistænkeligt par der forfølger børnene viser sig langt ude at være i familie med dem - og i øvrigt er parret ganske harmløse turister. Men læseren føler sig snydt, for den eneste grund til, at personerne skulle være banditter er at de ser sådan ud. Der lægges op til et miljøplot, men også der snydes læseren. Bogens kristne budskab virker som et postulat. Omslaget er tiltalende og viser familien ved det svenske vandløb hvor synet af bæveren er en slags klimaks. Dorthe Ingeborg Andersen har illustreret og har fået den gode ide at lade Rikkes tegneblok levere illustrationerne. Billederne er stive og har en virkning af fortryk, men ideen er god. Romanen kan læses som frilæsning fra 4. klasse, men jeg tvivler på at eleverne hænger på. Romanen lægger ellers op til at der vil komme et bind mere. Det er forfatterens første børnebog.

Read the full assessment

Bogen, der kan læses fra ca. 10 år, forsøger sig med flere forskellige genrer - krimi, spænding og naturskildring iblandet enkelte opbyggelige, kristelige betragtninger - uden at der kommer en organisk helhed ud af det. Der er en lidt gammeldags tone over bogen, selv om dialogen er moderne. Dog skurrer udtryk som "orv" i ørerne. Rolf og Rikke får lov til at komme med deres far til Sverige, hvor han under overdrevent stort hemmelighedskræmmeri skal studere bævere. I den forbindelse får læseren lidt at vide om bæverens levevis, men uden at naturbeskrivelsen bliver rigtigt vedkommende. Et mystisk ungt par, som børnene på et meget spinkelt grundlag mistænker for at være forbrydere, dukker hele tiden op de samme steder som familien og sørger for spændingen. Ganske vist en spænding, der fuser ud til sidst, da den unge kvinde viser sig at være i familie med faderen og ganske uskyldig. Krimielementet søges reddet ved til allersidst at introducere en pose narko, som Rolf uforvarende tager med hjem i den tro, at det er vaskepulver, men det tema udfoldes slet ikke og virker påklistret. De indskudte kristelige betragtninger virker umotiverede og tjener ikke til at give bogen en kristen grundtone.

Read the full assessment