Music / hip hop

Rolig under pres


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2012

By

By

Thomas Tiedje

d. 27. Sep. 2012

Thorbjørn Schwarz alias DJ Static er en af kongerigets mest hæderkronede djs og producer. Han er tredobbelt Danmarksmester og tidligere Europamester i mix (DMC - World DJ Championships). Han er blevet kåret som årets Urban DJ fem år i træk ved Danish DeeJay Awards, og han lukkede årets Roskilde Festival med et brag af en fest på Arena. Medierne har allerede hyldet denne debutskive som et hip hop-mesterværk, men det kan diskuteres, mener denne signatur. Dertil er DJ Statics udtryk netop for statisk, og det imponerende all star line-up, DJ Static har trukket ind (Orgi-E, Jøden, Wafande, Yepha, Pede B, Per Vers og Jokeren for blot at nævne nogle få), leverer sjældent andet end traditionelle blærerap-klichéer. Med sine 28 skæringer og 100 minutters varighed er "Rolig under pres" dog nok årets monumentale hip hop-album i Danmark og på denne måde ikke til at komme udenom.


Gaffa [online]

d. 27. Aug. 2012

By

By

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 27. Aug. 2012

"Resultatet er et yderst interessant album, der hænger sammen trods stor spændvidde i de mange tracks fra Alt Ved Det Samme (feat. Per Vers) til Alle Jeres Løgne (feat. Wafande) eller No Fear (feat. Nat Ill). Det er tydeligt at mærke, at det enkelte nummer er komponeret til og med den medvirkende rapper eller sanger, og på den måde er det ikke kun en rundtur i DJ Statics kunnen og musikalske univers, men det fremstår som et reelt, unikt og ret præcist billede på dansk hiphop anno 2012".


Jyllands-posten

d. 3. Sep. 2012

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 3. Sep. 2012

"Dj Statics bombastiske dramabomber til dansegulvet gør ham til hiphoppens svar på Rammstein. Tabertracks accepteres ikke! Men man skal elske rap-praleri, scratching og miks-lir ved dj-pulten for at kapere 28 numre i ét hug. Efter en times spilletid er der dejavu til den skrigende negl på skoletavlen".


Information

d. 12. Sep. 2012

By

By

Rune Skyum-Nielsen

d. 12. Sep. 2012

"Selv om størstedelen af de ( ahem) 28 indslag faktisk byder ind med noget, er de langtfra alle i samme superliga. Kunne jeg grovsortere, ville et lille dusin af numrene næppe klare cuttet, og så havde DJ Static med det borgerlige navn Thorbjørn Schwarz stået tilbage med årets formentlig stærkeste og mest dynamiske pladeudspil i den asfaltbelagte boldgade. Hvilket ville være ham vel undt".