En bog om den romantiske have med et særligt fokus på roser til alle havefans.
Claus Dalby skriver i denne coffee table book om sin store passion for roser i de romantiske haver. Han har selv kørt rundt med sit kamera i hele Europa og udvalgt billeder til bogen i mange forskellige haver. Havehistorisk er de romantiske haver et begreb der opstod i slutningen af 1700-tallet med de store kongelige haver i barokstil. Billederne siger næsten mere end ordene. Her er billeder af mange forskellige haver med overdådige roser og alle mulige andres stauder og ting der på forskellig vis præger og matcher havestilen. Anette fra Charlottenlund har en lille bitte have på 200 kvm, som hun kalder en blomsterjungle. I Fuglebjerg ligger en landbohave med omkring 100 forskellige roser. Igennem hele bogen fortæller Claus Dalby om de ca. 20 haver, som han valgt at medtage i bogen. Han dedikerer til hver have en lille kolonne med fakta til alle de forskellige roser krydret med små anekdoter om haverne og deres meget forskellige særpræg.
Claus Dalby kan noget med blomster, han er god til at fotografere roser, og skrive om dem. En smuk bog, måske mest en "hygge-bladre-i-bog", men med mange skønne billeder, i et flot layout og med inspiration i mange retninger fra ind- og udland.
En anden rosenekspert er Jane Schul med Roser.