Books / nonfiction / spiseguides

Romerske restauranter
Romerske retter


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2000

By

By

Kent Skov

d. 16. Feb. 2000

Det skal ikke være for emnets skyld alene, at man anskaffer denne delikate "to-i-én"-udgivelse om romerske spisesteder og opskrifterne på enkelte af deres specialiteter. Emnet er godt dækket ind – senest med Oldenburgs Smag på Rom (98) og den netop udgivne Mad og vin i Rom (00/05), der oven i købet medtager et par af de samme steder. Styrken ved bogen her skrevet af tilrettelæggeren af TV2-udsendelserne "Pasta Plus", er den indbydende redigering og lækre layout med yderst stemningsfulde s/h fotos fra Rom af Politikens billedchef Søren Rud. Ravnbøl har håndplukket tyve ristoranti, trattoriaer, osteriaer og enotecaer (vinbarer med spisemuligheder), der beskrives overskueligt og smukt i hvert sit opslag ledsaget af fotos og med en karakteristik af, hvad der gør netop dette sted til noget specielt. Bogens anden del – opskrifterne – virker mindre oplagt. Her er et lille udvalg af ret kendte retter i gode opskrifter, selvfølgelig; men de må snarere betragtes som en lille appetitvækker end den eksemplifcering af omfanget og kvaliteten af det romerske køkken, bogen ellers kunne lægge op til. Det virker fx ikke ret opfindsomt endnu engang at give opskriften på de traditonelle bruschetta-brød, som kan findes næsten alle steder.


Aktuelt

d. 10. Mar. 2000

By

By

Henrik Winther

d. 10. Mar. 2000


Jyllands-posten

d. 24. Feb. 2000

By

By

Tage Clausen

d. 24. Feb. 2000


Politiken

d. 10. Mar. 2000

By

By

Thomas Harder

d. 10. Mar. 2000



Information and editions