Books / nonfiction for children

Romerske soldater


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2013

By

By

Boy Olesen

d. 1. Oct. 2013

Bogen henvender sig til alle med interesse for emnet, begyndende fra ca. 3.4. kl. altså fra ca. 9-11 år. Velegnet til såvel selvlæsning, klasselæsning som til emne- og projektarbejder.

Gedigen layout og bogudstyr er rammen om denne bog, der ved hjælp af rekonstruktionsfotos, mange faktabokse og forklaringsfelter indvier læseren i romerske soldaters måder at gå i krig på. Bogen er meget informationstæt, man får meget at vide på forholdsvis lidt plads, og der benyttes mange fremmede ord, da romernes kampudstyr og krigskultur har sit helt eget fagsprog, fx: contubernier, kohorter, signifer, vexillarius etc. De mange svære benævnelser gives der gode forklaringer på, såvel i selve teksten, som i ordlisten bag i bogen. Romernes forskellige våbentyper gennemgås, herunder den enkelte soldats personlige udrustning samt de forskellige krigsmaskiner, ballista, scorpio og onager. Bogens tema er sat ind i den kronologiske sammenhæng fra da det begyndte til Romerrigets undergang. Bogen afsluttes med oplysninger om, hvor der kan indhentes mere viden om emnet.

Kan sammenlignes med På slagmarken af Deborah Murrell.

En levende og interessant bog, der for den læser der kommer gennem det hele, vil være særdeles lærerig. Et godt stikordsregister gør det også muligt at benytte bogen som opslagsbog.



Information and editions