"Når nye numre som »Dear Little Children Of Mine« og »Mr. World« samtidig er fuldt på niveau med de ældre sange, ja, så er det faktisk svært at bede om mere. Det skulle da lige være lidt mere dybde i den lidt for flade produktion. Men det er en lille anke. For når samspillet er så boblende veloplagt som her, er der ingen tvivl om, at selv om The Savage Rose mest af alt kigger tilbage, er de stadig et band med en fremtid".