I bogen møder vi den samme eventyrverden som i serien om Roselil, der startede i 1994 med Roselil og hendes venner. Her er det i form af en billedbog med en meget kortere og lettere tekst. Illustratoren er den samme, forskellen er nu de farvelagte og dækkende billedsider, hvor teksten kun er en mindre del. De blide akvarelfarver passer til fortællingens univers og er afstemt efter handlingsforløbet. En harmonisk start præsenterer alferne Roselil og Silke, der skal åbne og lukke roserne morgen og aften. Snart sniger utrygheden sig ind, for en mørk skygge er ved at bortføre deres venner blandt musene. Ved hjælp af Klog-Ugle og den lille trold Dunder finder og befrier de dem, inden uhyret, katten Mefisto, får dem over broen til heksen i De mørke bjerge. Og harmonien er genoprettet. Bogen kan betragtes som introduktion til serien, der er mere kompleks, eller den kan tale for sig selv. I denne kortere form vægtes handlingen, og teksten har næppe rum til poesi og symbolik, som kendetegnede bøgerne om Roselil. Til gengæld kan selvlæserne her starte i 2.-3. klasse.