Books / fiction / spænding

Rosens labyrint


Description


To brødre hvirvles ind i en gådefuld verden, hvor et hemmeligt selskab af al magt forsøger at holde en århundred år gammel hemmelighed skjult.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. June 2011

By

By

Sanne Caft

d. 23. June 2011

Historisk-nutids-konspirationsroman á la Da Vinci mysteriet til samme målgruppe af læsere, der får serveret en kompliceret fortælling om hemmelige selskaber, familiehemmeligheder og gåder.

Historien springer i tid og mellem et broget persongalleri fra 1600-tallets astrolog og spion John Dee, der videregiver en mission til sine efterkommere; individualisten Will, hans konforme lægebror Alex og hjertepatienten Lucy, hvis skæbner flettes sammen i den på mange måder labyrintiske historie. Forfatterens omfattende uoversatte produktion af bøger om numerologi, besværgelser, magi m.m. er et tydeligt afsæt for en historie, der trækker på klassisk litteratur, kunst og historie, myter og sagn. Romanen er lidt længe om at komme i gang, så man skal holde ud til cirka 100 sider inde i romanen, før fortællingen rigtigt folder sig ud. Bagerst i romanen og tilgængelig på forlagets hjemmeside er gådekort, som supplement til løsningen af historiens gåder. Da de er ukommenterede, kræver de en del hovedbrud at blive kloge på. For krydsords- og sodukoafficionados. Romanen kan sagtens læses uden.

En oplagt sammenligning er Dan Browns romaner, der også blander magtfulde, hemmelige selskaber med forholdsvis banale kærlighedshistorier og effektiv action. Hardies roman har flere litterære referencer og er lidt mere krævende at læse.

Gåder, hemmelige selskaber og mystiske hændelser er ingredienserne i en fortælling til læsere af konspirations- og koderomaner.


litteratursiden.dk

d. 8. May 2011

By

By

Arne Larsen

d. 8. May 2011

Stort anlagt og meget ambitiøs spændingsbog, som med sit indhold af mysterier og gåder og suppleret med en romantisk kærlighedshistorie helt sikkert vil appellere til rigtig mange læsere. Astrologen, ...