Books / fiction / roman

Rosie Hopkins' søde jul


Description


Rosie Hopkins er lykkelig i idylliske Lipton. Slikbutikken går godt og julen nærmer sig, men der er drama på vej til den lille by. Hvordan skal det gå med slikbutikken, hvis byens skole lukker?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2018

By

By

Maria Sjøblom

d. 3. Oct. 2018

Rosie Hopkins er lykkelig. Slikbutikken går godt og julen nærmer sig, men der er drama på vej til den lille by. Feel-good roman for voksne kvinder og særligt fans af den første bog Rosie Hopkins' søde drømme.

Rosie elsker at bo i Lipton, hvor hun er omgivet af sine gode venner og er flyttet sammen med sin elskede Stephen. Alt ånder ro og fred i den lille idylliske by. Lige indtil en lastbil kører ind i skolen. Hvad skal der blive af byen, hvis den lokale skole lukker? For slet ikke at tale om Rosies slikbutik? Ulykken får også Stephens gamle traumer op til overfladen i en grad, så Rosie slet ikke får fortalt ham, at hendes familie kommer helt fra Australien for at holde en rigtig engelsk jul. Inklusive Rosies meget højtråbende og alt for solbrændte mor. Måske er dette enden på Rosies lykkelige liv i Lipton. Forfatteren indleder bogen med et fyldigt handlingsreferat af den foregående bog og hun afslutter med en række opskrifter på lækkert juleslik.

Endnu en hjertevarm fortælling i samme stil som forfatterens øvrige bøger. Personerne beskrives så de står lyslevende for læseren, som kommer til at holde af hver eneste indbygger i byen. Her er lidt mere drama end i første bind, men man bliver aldrig rigtig nervøs for om det hele ender lykkeligt. En sød julebog, som vil skabe hygge uanset årstiden.

Patricia Harmans Jordemoder på flugt vil også tiltale Jenny Colgans store fanskare.