I denne tredje billedbog om enebarnet Rosita og katten Sofus er temaet drilleri. Rositas forældre glæder sig over, at der endelig flytter en familie med børn ind på deres vej, mens Rosita gør gældende, at hun ikke savner selskab af andre børn, fordi hun har nok i Sofus. Mødrene aftaler, at Kamilla skal komme og lege med Rosita, men besøget bliver ikke vellykket, for Sofus og Rosita rotter sig sammen og gør grin med Kamillas "blomkålsører". Kamilla bliver ked af det og går hurtigt hjem igen. Da Kamilla senere prøver sin nye, flotte gynge i haven, sidder Rosita og Sofus i hækken og råber: "Kamilla hun har kålører". Det hører Rositas mor, som skælder ud. Men Sofus er forduftet, og snart finder Rosita ud af, at han har svigtet hende til fordel for Kamilla. Og så vender billedet. Nu driller Sofus og Kamilla Rosita med de "rotter", hun har i håret. Rosita går hjem i seng og græder. Alt ender dog i fryd og gammen med Kamillas og Rositas forbrødring. Som i de to foregående bøger er her et godt oplæg til samtale om emnet med børn i børnehave og skolens indskolingsklasser.