Books / fiction / roman

Rottens øje : en spændingsroman fra pestens tid


Description


Historisk roman. Året er 1341 og den unge Andreas har gjort sig skyldig i tyveri og må forlade hjemmet i Horsens. Han bevæger sig sydover og kommer undervejs ud for mange farlige situationer. Hele tiden martres han af dårlig samvittighed overfor sin far.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2016

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 19. May 2016

Middelalderroman, der qua sine mange fine tidsbilleder giver et troværdigt og interessant billede af perioden. For interesserede i middelalderen eller dem, der sætter pris på en lidt anderledes læseoplevelse.

Vi skriver 1341 og den unge Andreas har gjort sig skyldig i tyveri fra sin far, og må forlade hjemmet i Horsens. Han bevæger sig sydover og kommer undervejs ud for mange farlige situationer, indtil han til sidst lærer at begå sig. Han arbejder bl.a. i saltminerne i Lüneburg og Skånemarkedet, indtil han får nok og slår sig ned som familiefar i Ringsted. Hele tiden martres han af dårlig samvittighed overfor sin far, og snart hærger pesten. Den i Fredericia bosatte Honore, f. 1934, har tidligere fået udgivet noveller i forskellige blade. Dette er hendes første roman.

Selv om teksten på forsiden siger noget andet, så er det ikke umiddelbart en spændingsbog i gængs forstand. Det er mere en traditionelt skrevet historisk skæbneroman, hvis force er tegningen af periodens folk og miljø som er velbeskrevet og virker autentisk. Man får et godt indblik i de barske vilkår folk levede under i middelalderens Danmark. Sproget føles lidt gammeldags og stift, men generelt er bogen let at læse.

Giver mindelser om Martin Jensens og Thit Jensens middelalderskildringer og serien "Slægten" fx Ravnens år.